Tag Archives: diy

DIY Hjemmet Indretning

DIY mekkaet Pantone 4C

pantone4cJeg elsker at være kreativ derhjemme, og peppe min lejlighed op. Netop derfor søger jeg også ofte på nettet efter spændende DIY-projekter. Forleden dag faldt jeg så over bloggen www.pantone4c.dk, hvor Louise, der sammen med sin kæreste var med i tv-programmet Nybyggerne på TV2, blogger. Det er en super cool blog, og hun haren lang række forslag og guides til en masse nemme projekter i hjemmet.

For eksempel faldt jeg pladask for hendes ide om en alternativ opslagstavle. Selvom jeg elsker kork, så finder jeg det også forfriskende, at bruge et kobbergitter, som hun foreslår at gøre.

Derudover foreslår Louise også, at dekorere et areal af væggen med sort/hvid polaroid fotos, i stedet for at hænge eksempelvis et billede op. Det ser super flot ud, synes jeg. Og så kan man selv bestemme, hvor stort et areal, man vil dekorere. Man kan selvfølgelig også bruge farvefotos, men jeg kan rigtig godt lide retro-ideen med sort/hvid.

Sidste fænomenale tip, jeg vil videregive fra hendes skønne blog er hendes ide til, hvordan man kan genbruge alle sine metaldåser (fra for eksempel hakket tomat, bønner etc.). Louise foreslår, at man maler sine dåser, og bruger dem til opbevaring. Hun har selv malet dem sort, men jeg tænker også, at pastelfarver vil gå godt til badeværelset.

God DIY-fornøjelse J

DIY

DIY: sengestel ud af paller

paller

Jeg har et kedeligt soveværelse, som jeg skal have piftet lidt op i min kommende ferie.

Indtil videre har jeg fundet noget fedt tapet, som skal op på en af væggene og så har jeg købt hvid maling som resten af de lysegule vægge skal males over med.

Jeg har også bestilt en rigtig fed kommode, der er har været lidt dyr. Det kunne budgettet lige række til fordi jeg selv har tænkt mig at lave mit sengestel ud af paller, og det kommer næsten ikke til at koste mig andet end tid, da jeg allerede har hvid maling og mine forældre har foræret mig nogle planer, der alligevel skulle læsses af på genbrugsstationen.

Resultatet kommer forhåbentligt til at ligne den seng, der kan ses på billedet. Som billeder også viser, har jeg tænkt mig at placere noget lys mellem pallerne, for det skaber noget super hyggeligt lys og samtidig får det stellet til at se lidt mere specielt ud.

Det sidste jeg skal have ordnet, er billeder/malerier til væggene. Er der nogle af jer læsere, der kan anbefale noget, der passer til mine kommende hvide vægge?